tirsdag den 3. september 2013

Tirsdag - Henover fjordens blanke vand

Så er der vist en morgensalme godt på vej med både tekst og melodi

Mel: Flemming H. Meng 2013 

1 Henover fjordens blanke vand
    kommer solen frem med lys
    og skaber farveleg.
    Den hæver sig op og bli'r hel,
    glider som en ballon
    bag ved broens fine streg.

2 Skovklædte bakkers grønne pragt
    viser sin mangfoldighed,
    når lyset kommer der.
    Med næring fra jord, regnens vand
    vokser buske og træer -
    se hvor underfuldt det er.   

3 Et sandt mirakel bli'r også vi,
    når Gud gi'r sin kærlighed
    som tillid ind i os.
    Til andre gi'r det også vækst 
    når den kærlighed kan
    strømme som en livets fos.

    Karsten H. Petersen 2013

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.