søndag den 15. september 2013

Fredag - De tunge, mørke skyer

Det er ikke kun om aftnen, at skyer kan være tunge og mørke - hverken på himlen eller for os. Her en lidt anderledes morgensalme.




1 De tunge, mørke skyer ligger tykt
    og lukker ikke morgensolen ind.
    Nu sidder jeg med kaffen ved mit bord
    og lyset når ej heller til mit sind.
    Igen jeg synker ned
    i Langfredags ensomhed.

2 Skal selv jeg klare sorgens ensomhed,
    vil livet helt gå hen i mørkets sky.
    Et stilheds fængsel tomt, hvis noget ej
    vil bryde ind og vække mig på ny.
    Gid ej jeg synker ned
    i Langfredags ensomhed.

3 En sprække åbner sig, lys vælder ind
    med kraft, der vidner om en himmelsk magt.
    Må Gud og åbne helt mit sind. Jeg tror,
    at død er Ham og livet underlagt,
    så ej jeg synker ned
    i Langfredags ensomhed.

4 I håbet priser jeg den mulighed
    at ansvaret for liv ej kun er mit,
    men at min Skaber, Herre, Gud og Far
    som hjælp vil kalde mig og alt for sit,
    så ingen synker ned
    i Langfredags ensomhed.

    Karsten H. Petersen 2013

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.